lunes, 25 de agosto de 2014

Skal vi grille eller tage til stranden?

De fleste familier har prøvet det – Det er sidst på dagen og ungerne er hentet, så det eneste man mangler er at handle ind. Men hvad skal der så serveres til aftensmad? Ungerne tigger om grillmad, men du ved at børnene også har en forventning om at få lov til at komme til stranden.
Vi har valgt at lave en aftale om at vi, så tit det er muligt, tager til stranden, men så må alle også acceptere at det altså ikke er hver dag vi griller eller får varm mad, for en udkørt mor er altså ikke lige så morsom at have med til stranden. Det sker tit at vi må nøjes med en flad skive brød, men det er helt ok, for man kan jo sagtens klare sig på rugbrød, det er jo nærende og fyldt med sunde kostfibre, og hvis man så lige finder lidt af havens krydderier frem til at pynte med.
De dage hvor vi så laver varm mad eller griller, laver vi altid meget af tilbehøret, især ris og kartofler. Så har vi, de dage hvor vi tager til stranden, nemlig noget nemt at tage til madderne.
Selv om jeg ikke er den bedste grillmester, er det mig der står for at grille hjemme hos os. På trods af at vores grill er en rigtig gammel fætter, har jeg da alligevel fået lavet en del lækre middage på den. Når tiden er til det, tænder vi op i bålpladsen, og så bliver der lavet de lækreste retter på en stor bålplade jeg lægger over gløderne.
De fleste af vores rester bliver fundet frem inden jeg starter med at grille. De forskellige rester bliver så til flere lækre smagsoplevelser. De fleste af vores rester bliver, om sommeren, brugt på denne måde.
Når jeg skal finde kød til vores grillaftener, vælger jeg for det meste noget af det billigste. Diverse kylling, koteletter og pølser er jo super gode til spyd eller med en god marinade. Vi kan rigtig godt lide at grille en godt krydret hakkebøf eller frikadelle. En af fordelene er at vi ikke bliver flået helt, når vi skal have en hyggeaften. Og bare fordi man griller, skal man jo ikke kun spise kød.
Lidt sødt bliver der da også lavet en gang imellem, her laver vi ofte popcorn eller grillede pærer.
Så slap af, nyd at det er sommer og bliv så enige om at alle deltager i arbejdet.